Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nyt fra SCMT – Studiecenter for menighedsbaseret teologi

14/09/2022

Bestyrelsen i SCMT (for BaptistKirken deltager Ole Lundegaard og Torben Andersen) er i færd med at finde en mulig farbar vej frem efter afslag af en stor fondsansøgning før sommeren. Heldigvis er det dog senere lykkes at få 10.000 dollars fra Gatewayfonden i USA. Alligevel vil 2022 ende med et underskud trods diverse besparelser. De tre baglandskirker, Apostolsk Kirke, Dansk Oase og BaptistKirken, er blevet bedt om at ligeligt dække det forventede underskud i 2022 med et beløb på ca. 15.000 pr. kirke. BaptistKirkens ledelse har givet tilsagn om dette og besluttede samtidig at tilføje SCMT i projektfolderen for 2023, som menighederne frit kan vælge at støtte. Dette skal ses som en del af en ny fundingstrategi for SCMT. Mere herom på Landskonference 2 den 5. november i Brædstrup.
Ny formand for SCMT er Anders Michael Hansen, Dansk Oase, sognepræst i Karlslunde Strandkirke og tidligere bl.a. rektor for SALT i København i årene 2005-06. Han siger: ”Jeg tror, det er afgørende vigtigt, at menighederne forstår deres ansvar for at kalde og danne fremtidens præster. Kommende præster må have praksiserfaringer og stå i lære i lokale menigheder i tilknytning til relevante teologiske studier for at være formet og udrustet til tjenesten som præst… det primære for SCMT er at forme og danne fremtidens præster til tjeneste i lokale menigheder overalt i DK.”
Læs mere på SCMTs Facebook-side.