Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sommersolhverv

12/06/2019

Lyngby Baptistkirke skriver:
”I år vil vi markere årets lyseste dag! Vi har ladet os inspirere af maratonsang i Vartov, hvor der på denne dag synges fra Højskolesangbogen fra kl. 7.00 til solen går ned.
Fredag 21. juni kl.17.00-20.00 vil vi i Lyngby Baptistkirke synge sange fra højskolesangbogen og undervejs holde en pause, hvor vi griller lidt midsommermad i kirkehaven, som kan købes til en yderst rimelig pris, ligesom et endog ganske velsmagende glas rød- eller hvidvin fra Vin med hjerte kan købes + selvfølgelig også vand m.m.
Støv din højskolesangbog af og tag den med (eller lån en i kirken) og kom og vær med, når vi synger nogle af de mange gode sange i denne sangbog. Du kan også være med til at vælge sange. Vi har indbudt forskellige mennesker til at introducere deres yndlings højskolesang. Vi har allieret os med Musik-Marianne, Marianne Næsby, der vil bakke sangen op med kompetent klaverspil.
Vær med hele tiden – eller bare en halv time på vej hjem fra arbejde, skole, dagens aftaler eller… Og har du mere hang til spil end sang, så er der udendørsspil at boltre sig med.
Vel mødt til et uformelt midsommerarrangement på Odinsvej 1 i Lyngby.”