Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 14. december 2016

Kære menigheder
Så er der igen nyt fra fællesskabet!

Lønadministration
På baggrund af henvendelse fra menigheder har ledelsen besluttet at tilbyde, at BaptistKirken fremover kan varetage lønudbetaling for de menigheder, som måtte ønske dette. Tilbuddet gælder kun menighedernes fastansatte funktionærer. Øvrige vilkår fremgår af det aftaledokument, som er vedhæftet denne menighedsforsendelse. Interesserede menigheder kan henvende sig til regnskabsfører Ulla Holm, tlf. 2299 6483 / e-mail: ulla@baptistkirken.dk og aftale det videre forløb.

Mindre menigheder – indbetaling af bidrag via BiD
Ledelsen i BiD har besluttet at forlænge projektet, hvor menigheder med under 50 medlemmer kan indbetale menighedsbidrag via BiD. Projektet var oprindeligt sat til at udløbe med udgangen af 2017. Trossamfundsudvalget, der for nogle måneder siden udsendte sit oplæg til trossamfundslov, har foreslået nye kriterier for godkendelse af kirkesamfund (og menigheder). Hvis forslaget gennemføres i den forelagte form, har vi en forventning om, at størrelseskravet på 50 til den enkelte menighed bortfalder. Indtil vi kender de politiske beslutninger på dette område vil BiD tilbyde, at ordningen videreføres for de menigheder, der benytter denne, ligesom nye menigheder, der måtte ramme 50-kravet, kan blive en del af projektet.
For nærmere oplysninger kontakt Ulla Holm, ulla@baptistkirken.dk, 2299 6483.

Ny funktionalitet i Mobile Pay
Mange menigheder bruger Danske Banks app Mobile Pay som et supplement til de mere traditionelle måder at samle ind på. Mobile Pay har netop lanceret en ny funktionalitet, som gør at velgørende organisationer kan få direkte besked om givernes cpr-numre med henblik på indberetning til SKAT. Det kræver, at der indgås en tillægsaftale til den eksisterende Mobile Pay-aftale. For de tilmeldte organisationer foregår det rent praktisk sådan, at menigheden i januar får en liste (hentes i netbank) over cpr-nummer, beløb, dato og tidspunkt for hver indbetaling. Hvis I bruger jeres Mobile Pay til andet end gaver (fx betaling for mad eller kaffe), så vær opmærksom på, at I selv skal frasortere de indbetalinger, der ikke er gaver, før indberetning til SKAT.
Fra givernes side kræver det, at de i deres Mobile Pay-app tillader, at deres cpr-nummer videregives, når de indbetaler via Mobile Pay til en velgørende forening.
Hvis I som menighed allerede benytter Mobile Pay og vil vide mere om den nye funktion, kan I se på www.mobilepay.dk. I kan også henvende jer direkte til Simon Leth, simon.leth@mobilepay.dk eller tlf. 2512 3923 hvis I har spørgsmål eller vil have tillægsaftalen tilsendt. I kan også kontakte regnskabsfører Ulla Holm, tlf. 2299 6483 eller ulla@baptistkirken.dk.
Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen


Downloads

Downloads