Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bøn for Tyrkiet – og vulkanudbrud på Filippinerne

22/01/2020

Opfordringen fra BWA, Baptisternes Verdens Alliance i denne uge går dels på Tyrkiet og dels på det askedækkede Filippinerne.
I Tyrkiet eksisterer syv baptistkirker med i alt 300 medlemmer. Det er med stor fare for eget liv, at man lever som kristen og endda protestantisk kristen i Tyrkiet. Og alligevel står de små menigheder sammen om at støtte nogle af de mange millioner flygtninge, som går igennem eller ender i Tyrkiet, på flugt især fra Syrien. ”Må vores hjælp sætte sig varige spor”, beder de tyrkiske baptister.
I Grækenland og på Cypern findes der ingen baptistmenigheder. Der er alligevel grund til at takke og bede for den kirke, der har eksisteret i denne region igennem 2000 år, for Paulus og de andre apostle plantede den første kirke.
Filippinerne lider under den vulkanske aske, der har spredt sig fra Taal vulkanen. Også her opfordrer BWA i deres ugentlige mail til forbøn.