Landskonference 1 – 29. maj, Pejsegården, Brædstrup
24/03/2021
Som tidligere skrevet i nyhedsbrev og menighedsforsendelse er der indkaldt til Landskonference 1, lørdag den 29. maj kl. 10-17 (kaffe og registrering fra 9.30) på Pejsegården i Brædstrup.
Husk at kandidater til valg som formand og medlemmer af ledelsen skal indstilles af mindst en menighed senest 16. april. Per Beck er på valg som formand. Lotte Holm Boeriis og Poul Erik Bjerg er på valg til ledelsen.
Per Beck er villig til genvalg. Poul Erik Bjerg står foran en længere rekreationsperiode efter en større operation, han netop har gennemgået. Operationen var vellykket, men Poul Erik har alligevel besluttet ikke at genopstille til valg til ledelsen.
Tilmelding til Landskonferencen skal ske via formular på hjemmesiden senest den 26. april. Prisen for deltagelse er 200 kr. pr. person.
Dagsorden og bilag til landskonferencen udsendes senest en måned før konferencen. En foreløbig dagsorden og årsregnskab for 2020 blev udsendt i dagens menighedsforsendelse, hvor der også er yderligere oplysninger om landskonferencen.
Vi håber, det vil være muligt at mødes til landskonferencen 29. maj, og at menighederne vil bakke op om konferencen. Kan den mod forventning ikke gennemføres, vil vi naturligvis hurtigst muligt melde ud, og evt. indbetalte deltagergebyrer vil blive returneret.