Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Nye, unge i ledelsen

Nye, unge i ledelsen

Lørdag den 29. maj afholdt Baptistkirken i Danmark Landskonference og her blev der bl.a. valgt nye, yngre medlemmer til ledelsen. Per Beck blev genvalgt med klapsalver. Lotte Holm Boeriis og Poul Erik Bjerg stoppede og blev takket for deres arbejde. Nyvalgt blev Bodil Højbak Møller, der er præst i Korskirken, Herlev, og Christian Bylund, der er præst i Tølløse Baptistmenighed.
Ledelsen fik også noget så sjældent som en suppleant – nemlig Biak Chin Par Lian (kaldet Chin Chin). Hun kommer fra Chin Bethel Church i Skjern.
Ledelsen består herefter af formand Per Beck, Moses Lal Bawi Peng, Bodil Højbak Møller, Christian Bylund og Vibeke Dalsgaard.
Landskonferencen vedtog en strategi for menighedsplantning. Når der er nogen i kirkesamfundet, som brænder for det, vil det være muligt at få økonomisk støtte til projekter.
Der var fremlagt et forslag til ændring af BaptistKirkens vedtægter, som blandt andet indeholdt en mulighed for at udvide ledelsen fra 4 til 6 medlemmer. Forslaget blev vedtaget og skal endelig vedtages på landskonference 2 i oktober.
Per Beck aflagde sin mundtlige formandsberetning. Den kan findes her og er virkelig værd at læse.
”Det var en dejlig dag. Tænk, at vi efter 1½ år endelig kunne mødes og sammen bekræfte og bede for den tjeneste, vi har i verden og for verden,” siger Vibeke Dalsgaard.
Der kan læses yderligere tre artikler om landskonferencen på www.baptist.dk, og flere kommer til.