Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 16. marts 2022

Om temadag, Ukraine-hjælp og baptist.dk.

Kære menigheder

Sidste tilmelding til temadag er i dag

Christian Bylund fra ledelsen har gjort varm reklame for en temadag om, hvad det der er, vi tror på som baptister. Som opfølgning på de regionale møder i efteråret 2021, afholdes der lørdag 26. marts en temadag i Odense – og fristen for tilmelding udløber i dag, onsdag. Send tilmeldinger til info@baptistkirken.dk.
På indbydelsen står: ”Siden synoden i 1984 har vi ikke sat ord på dét, vi tror på, og generelt er det sket sjældent gennem de seneste 100 år. Som baptister har vi behov for sammen at finde ud af, hvad der definerer os som kristne i 2020’erne.”
Teologisk Forum har fremlagt forslag både til vedtægternes forord og til syv teser om danske baptisters trosforståelse. Læs dem i folderen til temadagen her.
”Teserne skal ikke forstås som færdige udsagn eller noget, der bare skal nikkes ja til. Vi har lavet dem som et udkast til samtalen, vi sammen skal have i den kommende tid. Sidst på temadagen vil vi også have lov til at drømme. Her vil Per Beck m.fl. komme med deres bud på, hvor BaptistKirken bør bevæge sig hen i fremtiden,” skriver Christian Bylund, der er ny formand for Teologisk Forum, som er indbyder til temadagen.

Vejledning til menighederne om Ukraine-hjælp

Kirkernes Integrationstjenste, KIT, har udsendt et nyhedsbrev med vejledning til menigheder om, hvordan de kan hjælpe i forbindelse med krigen i Ukraine. Læs mere på KITs hjemmeside: kit-danmark.dk

baptist.dk

Blad nr. 2 bliver snart afleveret til layout, så det er nu, det er tid til at gennemgå adressebasen for evt. rettelser og tilføj nye i menigheden, som endnu ikke får bladet.
Overvej også, om jeres menighed skal have et menighedsabonnement på bladet, så I kan lægge blade frem i kirken. Det koster 1.250 kr. for fem blade.
Og husk at bladet bliver indlæst, så blinde og svagsynede har mulighed for at få en CD tilsendt og høre bladet. Kontakt undertegnede på 2299 0424 eller info@baptistkirken.dk for yderligere information.

Læs også dagens nyhedsbrev – bl.a. om en artikel om KSAs hjælp til ukrainske flygtninge i Silkeborg/Ans og bøn for både Holstebro og Norden.

Mange hilsner
Gitte Elleby