Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 17. maj 2017

Kære menigheder
Så er der information om LK1 og besked om bestilling af dåbskort.

Indkaldelse til LK1 2017
Hermed indkaldes BaptistKirkens menigheder til LK1, Landskonference 1, d. 19. og 20. juli i Lindenborg. Det sker i henhold til forretningsordenen for Landskonferencen § 1, stk. 4.

Foreløbig indeholder dagsordenen følgende punkter:

Mission i Danmark-projekterne skal evalueres
Opfølgning på Innovativ Kirke, Lederskole og Nye trosfællesskaber

Støtte til teologi-studerende på Menighedsfakultetet
Tjeneste- og Uddannelsesudvalget (TU) foreslår sammen med ledelsen et partnerskab med Menighedsfakultetet: Formålet er at støtte de, der uddanner sig uden SU. TU og ledelsen har en idé om at kombinere deltidsansættelser i menighederne og en mentorordning med økonomisk støtte til dem, der er under teologisk uddannelse.

International Mission
Rasmus og Line Hylleberg formidler erfaringer fra Rwanda og Burundi.
Der bliver fremlagt en ny IM-strategi, herunder en strategi for kommende IM-udsendinge.

Kommunikation:
Hvad ønsker menighederne vedrørende vores postomdelte blad, baptist.dk? Skal det bibeholdes uændret som postomdelt, eller skal det fases ud til fordel for et digitalt web-magasin?
Der er en vigende økonomi for baptist.dk. Kan en løsning være salami-metoden, at skære et nummer væk af baptist.dk som trykt blad?

’Hvorfor være medlem af BiD?’
Der er udkommet en folder, på foranledning fra en af vores menigheder, ”Hvad får menighederne ud af at være medlem af BaptistKirken?” Vi følger op på dette med interviews og samtale.

Valg af formand og ledelsesmedlemmer
Bent Hylleberg genopstiller ikke som formand. Der er endnu ikke indstillet en kandidat til formand, som har accepteret at stille op.
De to ledelsesmedlemmer på valg, Lotte Holm Boeriis og Vibeke Dalsgaard, stiller begge op til genvalg og er blevet indstillet til valg af menigheder.
Det er menighederne, der opstiller kandidater til valgene. Forslag til Landskonferencen skal udsendes til menighederne en måned før konferencen, hvorfor forslag til kandidater til valg, hvor menighederne har indhentet accept på at stille op, må være Sekretariatet i hænde senest den 12. juni 2017.

 

Bestilling af dåbskort
Det er tid for bestilling af dåbskort, der udleveres til menighederne på sommerstævnet på Lindenborg. Send en mail eller ring til Sekretariatet og oplys, hvor mange kort der ønskes, om de skal være med eller uden tekst, og desuden hvor mange blomsterkort der ønskes.
Bestillingsfrist 1. juni. Har vi ikke fået ændringer fra jer, leveres samme antal som sidste år.

 

Læs også dagens elektroniske nyhedsbrev med flere nyheder!

 

Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen