Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 17. marts 2021

Tilmelding til lederkonference, ledelsesbesøg, forsamlingsantal og en håbshilsen.

Kære menigheder

Hermed igen lidt nyt fra fællesskabet!

Lederkonference – tilmeldingsfrist 24. marts

”Fremtidens kirke rækker ud” – er tema for lederkonferencen den 23.-24. april 2021 på Trinity Hotel & Konference Center tæt på Fredericia. Link til folder med program findes her og papirudgaver af folderen er sendt til menighederne. Tilmeldingsfristen er ændret til senest onsdag den 24. marts. Tilmelding foretages her.
”Jeg vil stærkt opfordre menighederne til at sende nogle af deres ledere, medarbejdere og præster til lederkonferencen. Husk at få tilmeldingerne på plads nu, da vi skal vide, hvor mange der tænker at deltage. Vi opkræver først betaling, når vi er helt sikre på at kunne afholde konferencen. Jeg håber, at det lykkes og vi vil naturligvis følge de gældende restriktioner til den tid for konferencer. Jeg forventer, at myndighedernes bebudede genåbningsplan senere i marts vil give os større klarhed og at vi omkring påske kan melde endeligt ud,” siger generalsekretær Torben Andersen.

Ledelsen på besøg i menighederne

Ledelsen tager i foråret 2021 hul på en ny besøgsrunde i menighederne, hvor alle menigheder forventes at få besøg i løbet af de kommende 2-3 år. Desværre har Corona-restriktioner betydet, at flere aftaler allerede er udskudt. Derfor kan der ikke tages flere nye besøg ind i dette halvår, men ønsker til efteråret og 2022 modtages gerne allerede nu. Mange menigheder har allerede svaret på tidligere henvendelse med ønske om et besøg og evt. tidsperiode og mødedag. Øvrige menigheder opfordres til at gøre det samme, sådan at en langsigtet planlægning kan finde sted. Tilbagemelding sker til regnskabsfører Ulla Holm på ulla@baptistkirken.dk eller direkte til generalsekretær Torben Andersen på torben@baptistkirken.dk. Han laver de endelige aftaler.

Ny løntabel

Vedhæftet findes den nye løntabel, som er gældende fra 1. april 2021. Den gældende løntabel kan desuden altid findes på www.baptistkirken.dk (se under værktøjskassen – økonomi/ansættelser). Løntabellen er også sendt direkte til menighedskassererne.

Flere må samles udendørs til foreningsaktivitet

Via Danske Kirkers Råd har vi fået flg. tekst:
Aktiviteter, som er arrangeret af menighedsråd, må holdes udendørs for op til 25 personer.
Ændringen i forsamlingsforbuddet for nyligt for foreningsaktiviteter gælder også for kirkerne – når det er aktiviteter, der er arrangeret af menighedsråd. Det vil sige at for eksempel højskoleaftener, sorggrupper eller lignende kan holdes udendørs for op til 25 personer.
Det generelle forsamlingsforbud på fem personer gælder nemlig ikke for udendørs foreningsaktiviteter, der er arrangeret af offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner.
Men det skal være en aktivitet, der kan betegnes som en traditionel foreningsaktivitet. Det vil sige, at det ikke gælder for fx gudstjenester og konfirmandundervisning.
Dette fremgår af Kirkeministeriets FAQ nr. 31.

Send en håbshilsen til en, du tænker på

Generalsekretær i Danske Kirkers Råd, Mads Christoffersen, skriver:
”Det er nu et år siden, at Danmark lukkede ned første gang i forbindelse med den globale Corona-pandemi.
Mens vi venter på, at samfundet igen skal lukke op, har vi brug for håb.
Vi har med fine indsamlede håbsbilleder og den smukke salme ’Hold håbet op’ lavet denne håbshilsen, som er lige til at sende videre til alle, der har brug for håb og brug for at vide, at nogen tænker på dem”.
Se Danske Kirkers Råds håbshilsen her.
Den vedhæftede QR-kode kan printes ud og hænges op i kirken eller et andet sted, hvor folk kommer forbi.
Det eneste, man skal gøre, er at scanne koden med sin telefon – så kan man se og høre håbshilsenen.
I kan også gå ind på Danske Kirkers Råds facebook-profil og like/dele en række forskellige bud på, hvad håb er. Her lægger de løbende nye videoer op i marts: https://www.facebook.com/Danskekirkersraad

Læs også i dagens nyhedsbrev om bl.a. lokale sommerarrangementer, BWA bøn for Danmark og et nyt kirkebyggeri.

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads