Kære menigheder
Er der brug for en genstart?
Det spørgsmål stiller BaptistKirkens ledelse i revitaliseringsprocessen, som de nu har givet en ny arbejdstitel: ’Genstart 2025 – Baptister på vej mod 2050’. Og de svarer selv ”ja” til spørgsmålet!
Læs Christian Bylunds kronik, hvor han på ledelsens vegne fortæller om deres første møde, hvor de har sat gang i processen. Vær især opmærksom på, at den afsluttende synode er flyttet fra det planlagte tidspunkt i november 2024 til pinsen, 7.-9. juni 2025.
Fremtidens præster
Se og hør Ole Lundegaard beskrive situationen omkring “Fremtidens præster”. Det er et kig ind i baggrunden for, at vi mangler præster – og en del af overvejelserne i “Genstart 2025 – Baptister på vej mod 2050’. Se den, snak om den og find inspiration til, hvordan vi sammen kommer videre. Klik her.
Du kan også læse denne artikel, der sammenfatter de vigtigste konklusioner fra rapporten.
Ovenstående to punkter kan læses i dagens nyhedsbrev, men vi ønsker også at sende dem direkte til menighederne og forventer, at både Genstart 2025 og videoen med Ole bliver genstand for samtaler i menighederne.
I nyhedsbrevet kan du bl.a. også læse om ledelsens høringssvar til Justitsministeriet vedr. ‘koranloven’ og om endnu en Afrika-rejse.
Mange hilsner
Gitte Elleby