Kære menigheder
LK2
Sidste frist for tilmelding til landskonference 2 i Vejle d. 18. november er på søndag d. 12. Husk også at sende navne på repræsentanter til info@baptistkirken.dk. Se tidligere forsendelser for dagsorden og yderligere oplysninger.
Ny EU-persondataforordning
Jeg minder om mgh.forsendelsen fra 4. oktober, hvor vi skrev om den nye persondataforordning og hvad, I som menighed skal gøre i den forbindelse.
Husk at ISOBRO arrangerer nogle kursusaftner i samarbejde med FrikirkeNet i hhv. København, Kolding og Aalborg og i Nexø i januar, om forordningen, der er målrettet menigheder. Deltager I i dem, bliver I vejledt i, hvad I skal gøre for at opfylde de nye krav.
Vi har ikke mulighed for at holde yderligere kurser, os vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for jer at handle på dette og sørge for at få styr på jeres data. Derfor – send fx jeres leder/præst, administrator/sekretær, it-ansvarlig, børnekirkeleder med til kursusaftnerne, som I kan læse mere om i vedhæftede fil.
Der er tilmeldingsfrist 11. november.
Læs også dagens nyhedsbrev
I denne uge kan du bl.a. læse om vores arbejde i Burundi, en kirkeplanterkonference og to bøger.
Får du det ikke direkte i indbakken, kan du tilmelde dig under ’Nyheder’ på hjemmesiden eller finde nyhedsbrevene her.
Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen