Guldbryllup
30/10/2024
Tidligere missionærpar Solveig og Niels Chr. Nielsen kan lørdag d. 2. november fejre guldbryllup.
Parret har i ”en menneskealder” arbejdet i Burundi hvor de har sat store varige præg på udviklingen i Burundis Baptistkirke og lokale menigheder. Solveig i sygeplejen og som jordemor og i mange familieprojekter. Niels Chr. som forkynder og underviser og støtte for kirkens ledere. Derudover har han arbejdet med utallige praktiske opgaver bl.a. vandprojekter og kirkebyggerier.
Deres to sønner Anders og Martin og Pandrup menighed fejrer parret med morgenvækning kl. 9.00 og efterfølgende kaffe i Pandrup Baptistkirke.
Niels Chr fejrede sin 80-års fødselsdag d. 17. juni og Solveig sin 90-års fødselsdag d. 23. oktober.