Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Levende sten – i mission i Danmark

08/07/2020

Det er ikke nemt at være i mission i et fremmed land. Alligevel er det et vilkår for en stor del af medlemmerne i Baptistkirken i Danmark.
I BaptistKirken er der 17 menigheder, der enten er migrant- eller internationale menigheder.
Nu er ledere fra alle disse menigheder – og andre, der arbejder med integration af migranter og mission blandt migranter – inviteret til et seminar om at være i mission i Danmark som fremmed og blandt fremmede. Det er Folkekirkens Migrantsamarbejde, der er en del af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, der inviterer til et seminar, som skal munde ud i en række webinarer, altså seminarer på nettet. Dagen skal bl.a. bruges til at finde ud af, hvilke emner, disse webinarer skal handle om.
De kalder dagen ”Levende sten – kirke på tværs i Danmark” og skriver i indbydelsen:
”Målet er at forstå hinanden bedre på tværs af folkekirker og andre kristne fællesskaber og kirker, så vi kan lære fra hinanden om at være kirker i mission i en dansk kontekst.”
Seminaret henvender sig til alle, der er aktivt engageret i tværkulturel kirke og mission, altså præster og ledere i kirker og fællesskaber, både danske og internationale.
”Vi vil gerne lære dig bedre at kende og tale mere om dit syn på mission i Danmark,” står der videre.
Deltagelse er gratis, men man skal selv betale transporten.
Seminaret finder sted 19. september på Vejle Center Hotel kl. 10-16. Læs mere her. Er du interesseret, kan du få indbydelsen fra BaptistKirkens Sekretariat.