Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Projekt Timotheus er afsluttet

01/03/2017

Gennem to år har 90 præster og kirkeledere i Butare-regionen i Rwanda gennemgået en lederuddannelse, som er blevet kaldt Projekt Timotheus.
18 menigheder fra regionen har sendt et team afsted på seks seminarer fordelt ud over de to år.
Klaus Munch og Lars Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg har netop været i Rwanda og afholdt det 6. og sidste seminar, som afsluttedes med dimission og uddeling af diplomer. Her deltog bl.a. generalsekretæren for AEBR, det baptistsamfund i Rwanda, som BaptistKirken har samarbejdet med omkring projektet.
Projektet har været støttet økonomisk af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, og formålet med projektet har været dels at støtte menighederne i forhold til ledelse samt dels til støtte og udvikling af kirkens rolle i det lokale samfund.
Klaus Munch udtaler: ”Det har været fantastisk at opleve engagementet hos deltagerne, men måske især at opleve at undervisningen har haft betydning for deltagerne og deres involvering i deres lokale menighedsliv”. Og Lars Midtgaard tilføjer: ”Det har virkelig været et privilegium at få lov til at være en del af dette projekt. Vi har måske bragt noget med, som de forhåbentlig kan bruge i deres videre færd, men vi har i lige så høj grad lært noget af dem og af deres dedikation og trosliv.”