Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Saltum Festdage - også i Baptistkirken

01/05/2024

I weekenden 4.-5. maj 2024 står Saltum på den anden ende, og alle har fokus på festdage, uld og Kunsthåndværk. Egnens baptister er også en del af Saltum Festdage.
Vi holder åben kirke i Saltum lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16. Der er bål-pandekager, kaffe på kanden og hygge på forpladsen i forhåbentlig godt vejr. I forhallen sælger vi garn og finere håndarbejde til fordel for unge enlige mødre i Rwanda. I kirken fortæller vi alle interesserede om kristen tro, baptistkirken og livet som en del af menigheden.
Søndag kl. 15.00 byder på gospelkoncert med dejlig sang og musik ved Vendsyssel Gospelkor.
Kom og hils på os, hvis du alligevel er til Uldfestival – eller tag på udflugt for at være sammen med os. Du er altid velkommen.