Kære menigheder
Indsendelse af materiale til Baptisternes Håndbog 2021
Frist for indsendelse af økonomi- og medlemsstatistik til Bente Jensen på beje@events.dk er 15. februar.
Frist for indsendelse af rettelser til håndbogens adresseliste til info@baptistkirken.dk er ligeledes 15. februar.
Sidste frist for bestilling af håndbøger (ændring af sidste års antal) er 12. marts til beje@events.dk.
Lederkonference – ny tilmeldingsfrist 24. marts
”Fremtidens kirke rækker ud” – er tema for BaptistKirkens lederkonference 23.-24. april 2021 på Trinity Hotel & Konference Center tæt på Fredericia. Link til folder med program og præsentation af medvirkende findes her. Folderen er også sendt i papirudgave til menighederne. Sidste nyt er, at tilmeldingsfristen ændres til onsdag 24. marts. Tilmelding foretages via dette link.
”Jeg vil stærkt opfordre menighederne til at sende nogle af deres ledere, medarbejdere og præster til lederkonferencen og allerede tilmelde dem nu. Vi har brug for at mødes, og som arrangører har vi også brug for i god tid at vide, hvor mange der vil deltage. Vi opkræver først betaling, når vi er helt sikre på at kunne afholde konferencen. Det forventer vi, at vi kan, og aftaler nærmere med Trinity sidst i marts. Vi vil naturligvis følge de til den tid gældende restriktioner for konferencer”, udtaler generalsekretær Torben Andersen.
Læs også dagens nyhedsbrev bl.a. om et brev fra ledelsen til Folketinget vedr. lovforslaget om oversættelse af prædikener, der holdes på andre sprog end dansk, et borgerforslag om flytning af personregistrering fra Folkekirken og reaktioner på militærkuppet i Myanmar.
Mange hilsner
Gitte Elleby