Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 12. januar 2022

Om lederkonference og spørgeskema fra DKR.

Kære menigheder

Fremtidens kirke rækker ud – Lederkonference 4.-5. februar

”Vi ser frem til at mødes til lederkonference på Trinity Hotel & Konference Center som planlagt. P.t. er der 67 tilmeldte og det er glædeligt i den nuværende situation,” fortæller Torben Andersen, tovholder for konferencen. ”Naturligvis er der god plads til flere, og vi holder tilmeldingen åben til den 23. januar, da Trinity ikke skal have liste over deltagere, værelsesfordeling mv. før i uge 4.”
Tilmelding kan ske på dette link, hvor der også findes flere oplysninger om konferencen.
I øvrigt afholdes der præstekonvent samme sted i døgnet op til lederkonferencen. Information om program mm. er sendt ud til præsterne tidligere. Tilmelding kan ske til jan@kornholt.dk snarest muligt.

 

Spørgeskema fra Danske Kirkers Råd

Vi videresender en henvendelse fra Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, om besvarelse af et spørgeskema. Vi opfordrer til, at én fra alle menigheder besvarer spørgeskemaet.

 

”I forbindelse med Danske Kirkers Råds arbejde om at fremme økumenisk dialog og samarbejde er vi nysgerrige på, hvordan det står til med de lokale økumeniske relationer ude i landet. Vi er nu ved at indsamle lokale kirkers erfaring og se på, hvad der fungerer lokalt eller omvendt om der er grunde til, at der ikke arbejdes på tværs af kirkelige tilhørsforhold. Måske der er gode erfaringer et sted i landet, der kan virke som inspiration andre steder i landet.

Derfor har vi lavet et spørgeskema, som én – og kun én – fra hver lokal kirke bedes besvare inden 20. januar 2022.

Link til spørgeskemaet: https://forms.gle/PMPnhSeayC33EBpZ9

Det tager omkring 15 minutter at udfylde spørgeskemaet, og er en stor hjælp for kortlægningen af økumenisk arbejde i Danmark.

Med udtrykket ’økumeni’ menes her samarbejde på tværs af kirkesamfund. Lokalt økumenisk arbejde vil derfor sige samarbejde mellem lokale menigheder på tværs af kirkesamfund. Spørgeskemaet handler om lokale menigheders erfaring med samarbejde, og hvordan samarbejdet påvirker menighedslivet.

Samtykke til brug af svar
Dine svar vil sammen med andres svar fra de øvrige kirkesamfund i Danske Kirkers Råd blive indsamlet og analyseret. Derefter vil vi bruge undersøgelsen med eksempler på, hvordan der arbejdes lokalt økumenisk. Derfor giver man med besvarelsen af spørgeskemaet samtykke til, at vi må bruge det internt og offentliggøre eventuelle citater, hvis vi mener, at det kan hjælpe til at afklare erfaringer fra lokalt økumenisk samarbejde. Skriver man eksplicit, at ens uddybende svar IKKE må offentliggøres, respekterer vi naturligvis dette. Hvis man sender en mail eller kontakter undertegnede, sker dette naturligvis i fortrolighed.

Undersøgelsen foretages som et samarbejde mellem Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd.
Læs mere om disse på www.interchurch.dk og www.danskekirkersraad.dk

Har I spørgsmål eller andet, må I endelig ringe eller skrive til undertegnede.

På forhånd tak for hjælpen.

Mads Christoffersen
Generalsekretær
Danske Kirkers Råd
Tel.: 26 70 02 46”

Mange hilsner
Gitte Elleby