Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 8. december 2021

Om tilmelding til lederkonference og tilbud fra Jan Kornholt.

Kære menigheder

Tilmelding er åben til Lederkonference 4.-5. februar 2022 

”Fremtidens kirke rækker ud” er tema for lederkonferencen med spændende talere, workshops og fællesskab på Trinity Hotel & Konference Center ved Fredericia. Programmet er med små justeringer det samme, som var planlagt til den udsatte konference i april. Dvs. at vi blandt talerne har Søren Østergaard, Charlotte Thaarup, Maria Bræstrup Aaskov og Gunni Bjørsted. Chin Chin leder et seminar om fremtidens kirke som etnisk og kulturel mangfoldig. BaptistKirkens menighedsplanter-team leder workshoppen om nye trosfællesskaber og menighedsplantning i stedet for Anne Walsøe. Rasmus Elkær Larsen, konsulent i BBU, kommer som et nyt programpunkt og taler om ’Led med dit liv’ og ’Den røde tråd’. Jan Kornholt leder en samtale om fremtidens kirke og nogle af de udfordringer, vi møder.

”Jeg vil stærkt opfordre menighederne til at sende nogle af deres frivillige medarbejdere sammen med præsten. Det er en fordel, hvis flere deltager fra samme menighed, men ikke et must. Programmet er uhyre relevant, faciliteterne fremragende og indeholder også en festmiddag med tre retter – så kom og vær med!” lyder opfordringen fra Torben Andersen, tovholder for konferencen.

Læs mere på baptist.dk ”Fremtidens kirke rækker ud” og se programmet, der er vedhæftet og også findes her.

Tilmelding kan ske via dette link senest den 12. januar 2022. Her findes også oplysninger om pris, betaling mv. ”Da vi helst allerede inden jul skal give et fingerpeg om, hvor mange vi bliver, vil jeg kraftigt opfordre til, at man tilmelder sig nu”, tilføjer Torben.

Tilbud fra Jan Kornholt

”Jeg glæder mig over, at min ansættelse i BaptistKirken er forlænget. Det betyder, at det også er muligt for menighederne at lave aftale med mig i 2022.

Allerede nu har jeg aftaler i fem menigheder næste år, og er ved at planlægge VITAL-forløb i tre menigheder. Jeg kan tilbyde at deltage i menighedsmøder og menighedsrådsmøder med inspiration, undervisning og samtale om menighedens udvikling. Jeg kan deltage i møder og workshop om udfordringer for fremtidens menighed. I begrænset omfang kan jeg prædike ved en søndagsgudstjeneste og så fortæller jeg også gerne om VITAL, som er et redskab til at hjælpe menigheden videre. Kontakt mig og lad os tale om mulighederne.
Kærlig hilsen Jan Kornholt, 42 83 12 80, jan@kornholt.dk

 

Læs også dagens nyhedsbrev her.

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads