Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 15. maj 2024

Indkaldelse til Landskonference 1 og info om Genstart2025

Kære menigheder

Indkaldelse til Landskonference 1, 22. juli 2024

Hermed indkaldes BaptistKirkens menigheder til LK1, Landskonference 1, der afholdes mandag den 22. juli kl. 10.00-17.00 i Mariager i forbindelse med sommerstævnet. Indkaldelsen sker i henhold til forretningsordenen for Landskonferencen § 1, stk. 4.
Det forventes, at dagsorden m.v. bliver udsendt den 19. juni.

Genstart2025

Nu begynder det kommende år og processen omkring Genstart2025 at tage form. Derfor vil ledelsen gerne bede menighederne om at skrive følgende datoer og programpunkter i kalenderen:

  • August 2024 – Der udsendes et studiemateriale til brug i menighederne som oplæg til menighedssamtaler, cellegrupper eller lignende i løbet af efteråret 2024. Vi vil gerne bede alle menigheder arbejde med materialet på den måde, det kan fungere i deres sammenhæng.
  • 22.-25. oktober – Præsterne samles til seminar på Ådalen Retrætecenter
  • 25. januar (2025) – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Sjælland og øvrige øer) i Tølløse
  • 1. februar (2025) – Ledersamling for menighedsråd og landsorganisationer (Jylland) på Rebild Efterskole
  • Ultimo februar (2025) – Ledelsen udsender forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark.
  • Fasten 2025 – Fastematerialet “det der høres” udsendes med inspiration til gruppesamtaler, gudstjenester samt daglig bøn
  • Marts – juni (2025) – Menighederne bedes forholde sig til ledelsens forslag til værdier og retning for Baptistkirken i Danmark og tage stilling til, om man vil tilslutte sig dem.
  • Pinsen d. 6.-9. juni (2025) – Synode2025 – Hele Baptistkirken samles til fælles samtale, refleksion og fejring i Kulturcenter Vendsyssel, Sæsing.

Der kommer meget mere om de enkelte programpunkter og tilmelding mm. Men i første omgang vil vi bare gerne have datoerne ud og processen beskrevet, så menigheder og enkeltpersoner kan planlægge efter det.

 

Læs også dagens nyhedsbrev med bl.a. omtale af den teologiske grunduddannelse BASIS og en artikel om spejderkorpset.

Mange hilsner
Gitte Elleby