Kære menigheder
Tilmelding til Synode2025
Husk at priserne for tilmelding til Synode2025 stiger efter 30. april! Man kan tilmelde sig hele synoden, kun lørdag eller søndag, eller kun i koncerten søndag aften. Se mere i folderen og på hjemmesiden. Her er link direkte til tilmeldingen.
Vi har modtaget flere tilbud om overnatning. De kan ses nederst på hjemmesiden om synoden, men indsættes også her:
Overnatning til Synoden
Vrå Baptistkirke (20 km fra Sæsing) tilbyder asfaltplads til 12-15 campingvogne/autocampere (ønskes strøm koster det 100 kr.) De har også en græsplæne med plads til ca. 15 telte.
Der er ca. 200 m til badefaciliteter.
I Kås (55 km fra Sæsing) tilbydes overnatning i et gæstehus med 10 sengepladser fordelt på 4 værelser. Der er 2 badeværelser og køkken. Der er også en campingvogn til 4 personer.
I Bindslev (28 km fra Sæsing) tilbydes et sommerhus med et soveværelse og et værelse med to køjer for 100 kr. pr. person + forbrug pr. nat.
Desuden er der få tilbud om privat overnatning i Sæsing og Vrå.
Er du interesseret i noget af ovenstående, så skriv til info@baptistkirken.dk, så formidler vi kontakten.
Momskompensation
Menigheder, som er §8A-godkendte, kan inden 1. juli søge delvis momskompensation for de momsudgifter, der er afholdt i 2024. Ansøgningen skal underskrives af en revisor, og BaptistKirkens revisor tilbyder sin hjælp i den forbindelse. Se standardaftalen for priser, tidsfrist mv. Bemærk hvilke dokumenter der skal medsendes (bl.a. revisorerklæringen).
Da vi udsendte sidste forsendelse i ugen op til påske, havde vi problemer med at sende til YouSee-mailadresser. Derfor gentages her beskeden om årsregnskabet:
BaptistKirkens årsregnskab 2024
Det reviderede og underskrevne årsregnskab for 2024 samt ledelsens beretning til regnskabet er nu lagt på www.baptistkirken.dk. Da der i år først afholdes landskonference i september måned, vil afstemningen om regnskabet foregå elektronisk i perioden 7.-20. maj 2025. Nærmere information om afstemningen vil blive udsendt senere. Det ligger dog fast, at hver menighed har tre stemmer, og hver landsorganisation har to stemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt allerede nu at vælge/udpege dem, der skal stemme, og gøre dem opmærksom på materialet, så de kan nå at forberede sig. Spørgsmål er meget velkomne, og kan rettes til regnskabsfører Ulla Holm, tlf. 2299 6483 eller ulla@baptistkirken.dk.
Læs også dagens nyhedsbrev.
Mange hilsner
Gitte Elleby