Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 26. juni 2019

Om regnskaber i Trossamfundsregistret, forbedere til stævnet samt reminder om at indsende navne.

Kære menigheder

Breve fra Kirkeministeriet

Flere menigheder har fået brev fra Kirkeministeriet, der er begyndt at gennemse de regnskaber, som menighederne har uploadet til Trossamfundsregisteret. Gennemgangen har fokus på, om private donorer er anonymiserede, og det ser ud til, at regnskaberne derfor bliver ”skannet” for personnavne.
Henvendelserne til menighederne går derfor typisk på, at der i regnskaberne er nævnt navne på personer, som har givet en arv til menigheden, eller på fx udsendte, som menigheden støtter. Nogle menigheder er blevet bedt om en forklaring over for Kirkeministeriet, andre er blevet indberettet direkte til Datatilsynet. Da henvendelserne har forskellig karakter, er det svært at give generelle råd om, hvordan der bør svares, men I er velkomne til at henvende jer til Ulla Holm for at få vejledning. Har menigheden fået brev, og I selv har klaret besvarelsen, er vi meget interesserede i at høre, hvordan sagerne ender (for at kunne opsamle erfaring). Send derfor meget gerne en beskrivelse af sagen (eller sagens akter) til Ulla Holm, ulla@baptistkirken.dk. En erfaring, som allerede er gjort, er: undlad fremover alle personnavne i regnskaberne – i hvert fald i den udgave, som uploades til Trossamfundsregisteret.

Forbedere til sommerstævnet

Henrik Dam fra Vestermarkskirken i Grindsted har bedt mig om igen at udsende brev om forbedere til sommerstævnet. Ny svarfrist er 3. juli!

Navne til sommerstævnet

En del har sendt, men der mangler stadig mange! Husk, at vi i år har LK1 allerede mandag formiddag, så der er ikke tid til at samle op på selve stævnet – send navne NU!
Som tidligere skrevet er det navne på stemmeberettigede til Landskonference 1 (to fra hver organisation og tre fra hver menighed), der skal sendes til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk senest 1. juli.
Ligeledes skal navne på døbte, optagede (husk kun ’nye baptister’!) og døde medlemmer i menighederne indsendes senest 1. juli.

Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen


Downloads

Downloads