Vedr. navnestof i baptist.dk
I forlængelse af tidligere skrivelser om samtykkeerklæringer til navnestof i baptist.dk skal jeg præcisere:
Nye medlemmer skal udfylde en samtykkeerklæring, der skal sendes til Sekretariatet – er de under 16 år, er det forældre/værge, der skal underskrive. Samtidig gives samtykke til at blive nævnt under LK1s minde- og nadvergudstjeneste.
Samtykkeerklæringen vedhæftes.
Der skal ikke afgives samtykke ved benævnelse af døde.
Navne til sommerstævnet og stemmesedler
Navne på stemmeberettigede til landskonference 1 (2 fra hver organisation og 3 fra hver menighed) skal sendes til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk senest 25. juni.
Ligeledes skal navne på døbte, optagede (husk kun ’nye baptister’!) og døde medlemmer i menighederne indsendes senest 25. juni.
(Vi arbejder ikke bagud, så vi skal ikke have samtykke fra alle nye medlemmer!)
Sker der dødsfald efter 25. juni, som skal nævnes på stævnet, afleveres navne til mig i stævneinformationen senest tirsdag kl. 15.00.
Kontakt mig i stævneinformationens åbningstid mandag eller tirsdag for at kontrollere navnelisterne og få udleveret stemmesedler til landskonferencen
Bestilling af dåbskort
Husk der er sidst frist for bestilling af dåbskort på fredag d. 1. juni. Hører vi ikke fra jer, bliver der leveret samme antal som sidste år.
Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen