Fra New Age til Gud
29/06/2022
Præst Lone Møller-Hansen i Baptistkirken Bornholm har igennem foråret haft samtaler med to unge kvinder, som kommer fra New Age. Begge har i mange år levet som lifecoaches og healere, men efter en omvendelse har de begge lukket deres forretninger ned og bekendtgjort, at nu er det Gud og Jesus, og ikke dem selv, der heler og er centrum.
Disse to kvinder, Maria Millan Enevoldsen og Ann-Katrin Postborg, fortæller i Baptistkirken i Rønne om deres rejse ”Fra New Age til Gud”. Det foregår tirsdag den 5. juli kl. 19.
Aftenen giver også en mulighed for at blive klar til samtaler med new-agere, og de to kvinder fortæller, at der sker meget opbrud i new age-miljøet i denne tid.
Lone Møller-Hansen skriver: ”… en aften, som byder på skønne vidnesbyrd – og vi bliver klogere på det, vi står overfor.”