Kære menigheder
Resultat af elektronisk afstemning
BaptistKirkens formand Per Beck meddeler: Der er gennemført elektronisk afstemning om forskellige punkter, der skulle have været behandlet på Landskonferencen den 7. november 2020. Afstemningsresultatet er opgjort af Ulla Holm med følgende resultat:
32 menigheder, 5 organisationer og 3 ledelsesmedlemmer har afgivet i alt 106 stemmer.
Afstemninger: | Ja | Nej | Blank |
A Årsberetning | 106 | 0 | 0 |
B Budgetforslag | 105 | 0 | 1 |
C Bemyndigelse til godkendelse af årsregnskab 2020 | 101 | 5 | 0 |
|
D Valg: | Stemmer | Blanke |
a: Formandsvalg: Per Beck | 105 | 1 |
b: Ledelsesmedlem: Vibeke Dalsgaard | 100 | 6 |
b: Ledelsesmedlem: Moses Lal Bawi Peng | 104 | 2 |
c: Revisor: Evan Klarholt | 106 | 0 |
| | | | | |
Tak til menighederne og organisationerne for deltagelse i afstemningen.
Tak til Kio for tjenesten med arbejdet i BaptistKirkens ledelse og velkommen til Moses til at tage del i arbejdet fremover.
Generalsekretær Torben Andersen udtaler glæde over et meget klart valgresultat, ønsker genvalgte og nyvalgte medlemmer af ledelsen tillykke med valget og ser frem til et forsat godt samarbejde med ledelsen.
Nye restriktioner i syv nordjyske kommuner
BaptistKirkens formand Per Beck udtaler: Ledelsen drøftede på sit møde den syv. november de nye restriktioner, der er indført i syv nordjyske kommuner.
Kirkeministeriet har meddelt, at der ikke ændres på bestemmelserne vedrørende gudstjenester og kirkelige anledninger (bortset fra at udendørs arrangementer – ikke begravelser – er omfattet af forsamlingsforbuddet på 10.
Vi opfordrer menighederne i de syv kommuner til nøje at overveje, hvilke aktiviteter der gennemføres, og i videst muligt omfang medvirke til, at intentionerne i de indførte restriktioner respekteres.
De syv kommuner er beliggende i Aalborg stift og Viborg stift, og de to biskopper har sendt et brev til de folkekirkelige menigheder. Vi videregiver link til brevet, da vi også som frikirker kan søge inspiration her:
https://aalborgstift.dk/aktuelt/nyheder-og-nyhedsbrev/2020/brev-fra-biskopperne-i-aalborg-og-viborg-stift
Alle vores menigheder, og særligt menighederne i de syv kommuner, er ramt af Corona-restriktionerne. Det er ledelsens bøn og håb, at vi må finde veje til at Kristus forkyndes i en verden, hvor behovet for Hans kærlighed og nåde måske ikke har været større siden krigen. Må Guds velsignelse følge os alle.
Projektfolder 2021
Det var meningen, at projektfolderen for 2021 skulle præsenteres på Landskonferencen i Fredericia, men som bekendt blev det ikke muligt at mødes. I stedet får I folderen tilsendt her (se vedhæftet fil), så I kan printe hele folderen eller de sider, der er relevante for jer. Folderen præsenterer vores fælles projekter i Danmark, Myanmar, Rwanda og Burundi, og kan forhåbentlig være en inspiration til at bakke økonomisk op om et eller flere projekter, også i 2021. Folderen kan også findes på www.baptistkirken.dk – se under Mission.
Læs også dagens nyhedsbrev!
Mange hilsner
Gitte Elleby