Kære menigheder
Flot fastebog på vej i trykken
Der er lavet en smuk bog med andagter, som samtidig præsenterer 34 personer i BaptistKirken og vores internationalt ansatte i EBF (European Baptist Federation) og BWA (Baptist World Alliance). Bogen er tiltænkt fastetiden fra fastelavn til påske 2018. Der er også forslag til de seks gudstjenester, der ligger i fastetiden.
Bøgerne koster 15 kr. pr. stk og bestilles hos Vibeke Dalsgaard på sortebaervej5@gmail.com. Bestil gerne menighedsvis og skriv menighedens navn, antal og kontaktperson. Bestillinger modtages så længe lager haves. Vi forventer at udsende bøgerne inden nytår.
Projektfolder
Projektfolderen for 2018 blev uddelt på landskonference 2. Den kan også hentes her.
Præsentationer fra LK2
Ved landskonference 2 holdt Poul Asger Beck og Mads Lindholm et oplæg om formiddagen, som handlede om kirkens nye livssituation. Hvordan agerer menighederne i forhold til nye former for trosfællesskaber? Forandringens vinde, kaldte Mads det. De to brugte nogle præsentationer, som hermed er tilgængelige for de, der måtte kunne bruge dem.
Præsentationen fra eftermiddagens forhandlinger ligger også tilgængelig for alle på www.baptistkirken.dk i Værktøjskassen under forsendelser. Der er også lavet en fil med kun baptist.dk-præsentationen, der ligger samme sted. De udsendes ikke pga. størrelsen.
Læserundersøgelse
HUSK baptist.dk’s læserundersøgelse. Spørgeskemaet består af 11 hurtige spørgsmål, og det tager kun et par minutter at besvare. Undersøgelsen er anonym. Linket vil være åbent indtil torsdag d. 7. december, og skal derfor besvares inden da. LINK TIL SPØRGESKEMA: https://goo.gl/E578yW
Bed også alle menighedens medlemmer om at svare! Kan de ikke gå på nettet, så print vedhæftede spørgeskema ud til dem og hjælp med at få det tastet ind.
Julemærker
Der er udsendt julemærker til sælgerne, og vi krydser fingre for, at posten får afleveret dem senest lørdag!
Bliver der ikke solgt julemærker i din menighed, så kontakt Sekretariatet og få tilsendt nogle ark.
Læs også nyhedsbrevet fra i går med flere andre nyheder end ovenstående!
Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen