Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Europæiske baptisters rådsmøde i tro og realisme

Europæiske baptisters rådsmøde i tro og realisme

30/09/2020

Det årlige rådsmøde i European Baptist Federation (EBF) med repræsentanter fra Europa, Centralasien og Mellemøsten blev for første gang holdt som et virtuelt møde på grund af Covid-19 pandemien og ikke som planlagt i Skt. Petersborg.
”Det var inspirerende og velforberedte 2 x 2 timer torsdag og fredag 24.-25. september og mange nye ansigter på skærmen med tankevækkende input om at være kirke i tro og realisme i en tid præget af Corona,” fortæller Torben Andersen, som deltog i sit første EBF-rådsmøde som generalsekretær for danske baptister. ”Da vi var flest logget på zoom-mødet, var vi 103, men som formand Meego Remmel sagde: ”Denne gang har alle, der ønskede det, kunnet deltage uden visa-problemer.”
Der blev aflagt rapporter, dialoger og workshops om arbejdet i EBF. En ny kommission blev vedtaget med migration som arbejdsområde ved siden af de nuværende: Teologi & Uddannelse, Mission & Evangelisation samt Frihed & Retfærdighed. Der var personlige indtryk fra en menighedsplantning i Hviderusland midt under Covid-19 restriktioner og politisk uro, og baptisters store hjælpearbejde blandt flygtninge i Libanon, Tyrkiet og Grækenland.
”Vi går fremad i tro og realisme” sagde generalsekretær Tony Peck, da han omtalte den store missionskonference SENT i Stavanger, Norge, næste sommer. ”Vi håber og beder til, at vi kan samles og planlægger derefter. Senest februar 2021 træffes en beslutning.”
– En længere artikel med Torben Andersens indtryk fra mødet kan læses herbaptist.dk’s hjemmeside.