KIT hjælper med fondsmidler til WildCard-ordning
14/06/2023
Torsten Wendel-Hansen fra BaptistKirkens Integrationsudvalg kommer her med en god nyhed:
”Vi havde så småt indstillet os på, at der i år ikke var eksterne midler til rådighed for vores WildCard-ordning på sommerstævnet, men i sidste uge kom der besked fra KIT, Kirkernes Integrationstjeneste, om, at de har fået tilsagn om fondsmidler fra Trygfonden til brug for ’alle socialt udfordrede, nydanske børnefamilier uanset etnicitet’. Midlerne skal benyttes til sommerlejre og sommerudflugter for målgruppen. Det er vi naturligvis glade for, for derved kan vi få vores midler til at række lidt længere.
Men vi har også brug for midler til enlige (både unge og ældre), handicappede m.fl. Det betyder altså, at vi fortsat har brug for hjælp i form af frivillige bidrag. Du kan stadig støtte ordningen i forbindelse med tilmelding til sommerstævnet, kollekter på stævnet m.m. – og vi er meget glade for den støtte, vi dermed får.”