Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mange input ved BBUs landsmøde og inspirationsdag

14/09/2022

Ved BBUs landsmøde og inspirationsdag i Odense 10. september var der 27 deltagere, næsten halvdelen var fra chin-kirker. Der var ét hovedbudskab fra årsmødet, både fra Chin Chin, der deltog fra BaptistKirkens ledelse, og Nicolas Fromsejer, formand for BBU. Nemlig vigtigheden af et tættere samarbejde mellem BBU, BaptistKirken og baptistspejderne.
Chin Chin fortæller, at hun stort set kunne gentage, hvad formanden havde sagt: ”Vi er én kirke og skal arbejde tættere sammen. Vi har samme mål.”
Der var et udtrykt ønske om, at BBU er endnu mere aktiv i lokalforeningerne. Der er allerede nye tiltag. Fx er BBU med til at finansiere en volontør i børnearbejdet i Rønne. Flere udtrykte også et ønske om, at BBU deltager i lokale bestyrelsesmøder ind imellem.
Der blev valgt to nye næstformænd, Astrid Brandt Vesterager og Cecilie Lundø Krag. Der mangler et medlem af BBUs ledelse.
Inspirationsdelen handlede om de mange tilbud om ledertræning, som BBU har til lokalforeninger, teenagere og unge. Foruden hvor BBU er på vej hen, mål og formål – samt endnu engang fokus på frivillige. Se mere på bbunews.dk.