Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Støtte til Ukraine

03/07/2024

Baptistkirken i Danmark har fået bevilliget 1 million kroner til et projekt i Ukraine gennem en ny Ukraine-pulje, der administreres af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Projektet er et såkaldt Nexus projekt, der arbejder med både nødhjælp og mere langsigtede udviklingsaktiviteter.
I projektet assisteres i alt 2.500 personer – primært børn og sårbare familier tæt på fronten, der har måtte forlade deres hjem pga. krigen. Hovedelementerne i projektet er uddeling af mad til 600 familier, skolematerialer til 400 børn og så styrke 1.500 børn/familiers psykiske velvære bl.a. gennem sommerlejre og rådgivning fra psykologer.
”Ukraine er fortsat i en slem forfatning, hvor mange er flygtet og nu står uden hus, hjem og tryghed”, fortæller missionssekretær Morten Kofoed, der sidste år besøgte Ukraine. ”Behovene i Ukraine er fortsat store, og med dette projekt, kan vi være med til at lindre nogle af de største behov, slutter han.”
Projektet afvikles i samarbejde med de ukrainske baptister og Baptistkirken i Danmark bidrager også økonomisk. Projektet kan støttes på MobilePay 15397 eller konto 3201 10042879 mrk. ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.