Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 19. februar 2020

Om regionale møder og idékataloget, materialet til håndbogen og årsberetninger.

Kære menigheder

 

Mission er livsnerven for baptister

”Mission i Danmark er livsnerven i vores kirkesamfund.” Sådan siger BaptistKirkens formand Per Beck forud for de fem regionale møder, som finder sted i de kommende uger.
Her er den netop vedtagne Fælleserklæring anledningen til, at menighederne kan inspirere hinanden indbyrdes til at være i mission, præcis som de er, dér hvor de er.
Møderne finder som tidligere nævnt sted i Hjørring Baptistkirke 26. februar, i Vaarst Baptistkirke 27. februar, i Brande Baptistkirke 4. marts, i Lai Baptist Church, Ringe 5. marts og endelig i Korskirken, Herlev 9. marts. Alle dage kl. 18.30, hvor der serveres et måltid mad.
Der er tilmelding en uge før, så deltagere i Hjørring skal tilmelde sig senest i morgen, torsdag, deltagere i Vaarst senest på fredag, deltagere i Brande senest 27. februar, deltagere i Ringe senest 28. februar og deltagere i Herlev senest 3. marts. Tilmelding sker til info@baptistkirken.dk (helst menighedsvis) – og det er gratis at deltage.
Læs mere om, hvad Per Beck har af forventninger på baptist.dk.

Idékataloget til arbejdet med Fælleserklæringen er blevet opdateret. Det kan findes på forsiden af www.baptistkirken.dk og er også medsendt her.

Materiale til håndbog 2020

En del menigheder har allerede indsendt statistikskemaer (til Bente Jensen på beje@events.dk) og rettelser til håndbogens adresseliste (til info@baptistkirken.dk – husk samtykkeerklæringer fra nye på listen). Der er frist 12. marts, men send gerne så hurtigt som muligt!

Årsberetninger

BaptistKirkens seks ansatte har stor gavn af at have menighedernes årsberetninger. Derfor vil vi gerne om muligt have seks eksemplarer. De kan med fordel afleveres til Torben Andersen på de regionale møder.

 

Læs også dagens nyhedsbrev bl.a. med henvisninger til flere spændende artikler på www.baptist.dk!

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads