Kære menigheder
Tak for en god landskonference til dem, der kunne være med i Vejle i weekenden!
baptist.dk’s adressedatabase
Den nye adressedatabase, som vi bruger til at adressere baptist.dk med, blev lanceret i går. Alle dem, der plejede at arbejde med den gamle base, har fået mail med vejledning til den nye base. De er opfordret til at gå ind og opdatere menighedens adresser senest på søndag.
Projektfolder 2020
På Landskonference 2 blev folderen med vores fælles projekter i 2020 præsenteret. Projekterne i folderen er velkendte, idet de også var med i 2019-folderen. På hjemmefronten er det bladet og web-magasinet baptist.dk samt Himmelske Dage (tidligere Danske Kirkedage), vi samler ind til. Internationalt omfatter folderen projekterne Uddannelse for alle, Kirker der virker, Menigheder der vokser samt Internt fordrevne i Kachin-staten. Desuden er et enkelt menighedsprojekt med i folderen, nemlig Odense menigheds Bibelskoleprojekt i Estland. Folderen blev uddelt på LK2, er vedhæftet denne forsendelse, og kan desuden findes på www.baptistkirken.dk – se under ’Mission’ og ’Læs om BaptistKirkens projekter’.
Ny løntabel pr. 1. januar 2020
Vedhæftet denne forsendelse er ny løntabel for BaptistKirkens og menighedernes ansatte. Tabellen er gældende fra og med januar-lønnen. Løntabellen kan også findes på www.baptistkirken.dk (se under Værktøjskassen og Økonomi/ansættelser) og vil blive sendt direkte til kassererne. Bemærk, at der også er nye kørselssatser for 2020.
Læs også dagens nyhedsbrev med nyt fra landskonferencen og links til artikler derfra på www.baptist.dk.
Mange hilsner
Gitte Elleby