Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 5. februar 2020

Kære menigheder

Invitation og tilmelding til regionale møder

Årets regionale møder holdes som tidligere nævnt i Hjørring Baptistkirke 26. februar, Vaarst Baptistkirke 27. februar, Brande Baptistkirke 4. marts, Ringe Baptistkirke 5. marts og Korskirken, Herlev 9. marts. Invitation til møderne udsendes hermed. Af hensyn til aftensmåltidet, som alle møder starter med, skal man tilmelde sig møderne. I bedes så vidt muligt sende tilmeldinger menighedsvis pr. mail til info@baptistkirken.dk med oplysning om sted og antal deltagere – senest syv dage før mødet afholdes.

Besøg af Teologisk Forum

Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark har de senere år udgivet flere bøger om baptisternes rødder, teologi og dåbssyn. I anledning af den seneste udgivelse om nadveren tilbyder Teologisk Forum at komme ud og fortælle om bøgerne. Kontakt udvalgets formand Johannes Aakjær Steenbuch på johannesas@gmail.com for nærmere information. Honorar efter aftale.

Inspiration til GDPR-arbejdet

Hvis nogle menigheder skulle savne inspiration til at komme videre med GDPR-arbejdet (persondataforordningen), så har Bethelkirken stillet deres GDPR-manual til rådighed til inspiration. Den er vedhæftet denne forsendelse. Bethelkirken kan ikke tilbyde yderligere support i form af personlig hjælp til arbejdet, men alle er velkomne til at kopiere fra manualen. På samme måde garanterer Bethelkirken heller ikke, at deres manual er fyldestgørende eller 100% korrekt – men som sagt, den kan måske være en inspiration til at komme videre.

Læs også dagens nyhedsbrev.

Mange hilsner
Gitte Elleby


Downloads

Downloads