Kære menigheder
Materiale til håndbog 2020
På nuværende tidspunkt mangler redaktøren stadig at modtage en tredjedel af medlems- og økonomistatistikkerne til håndbogen.
Bente Jensen beder jer venligst sørge for at overholde fristen og sende statistikskemaerne til hende senest 12. marts – gerne før! Skemaerne blev udsendt i menighedsforsendelserne den 15. januar og kan også findes på hjemmesiden her eller rekvireres hos beje@events.dk.
Husk også at skrive til Bente, hvis I vil ændre antal bøger eller modtageradresse senest 12. marts
– OG evt. rettelser til håndbogens adresseliste skal sendes til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk senest 12. marts. Husk at medsende samtykkeerklæringer fra nye personer på listen.
Menighedsabonnement på baptist.dk
Ligesom tidligere år er det muligt at tegne et menighedsabonnement på baptist.dk, så der er blade til uddeling til gæster, eller så de kan ligge fremme i kirken.
Prisen er 1.250 kr. for fem blade. Flere blade koster 100 kr. pr. stk., så 10 blade koster fx kun 1.750 kr.
Skriv til info@baptistkirken.dk eller ring på 3259 0708 og bestil blade til din menighed.
Ny løntabel
Vedhæftet denne forsendelse er en ny løntabel pr. 1. april 2020. Løntabellen er også udsendt direkte til kassererne, og kan findes på BaptistKirkens hjemmeside (under værktøjskassen – ansættelser)
Høring af lovforslag
De menigheder, som er opført i Trossamfundsregistret, har i e-Boks fået invitation til høring om et lovforslag fra Udlændinge- og integrationsministeriet om at forbyde visse donationer. BaptistKirkens ledelse vil tage stilling til, om BaptistKirken skal sende et høringssvar, evt. sammen med andre kirker eller organisationer. Hvis ikke der i menighederne er personer med særlig interesse for emnet, er det derfor ikke nødvendigt, at menighederne sætter sig ind i forslaget eller svarer på det.
Regnskab 2019 i Trossamfundsregistret
Flere har konstateret, at man endnu ikke kan uploade regnskab for 2019 til Trossamfundsregistret. Kirkeministeriet meddeler, at de er i gang med testkørsler. Når der åbnes for upload, sender de brev til alle menigheder via e-Boks.
Mange hilsner
Gitte Elleby