Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Nye projekter i Rwanda og Burundi

Nye projekter i Rwanda og Burundi

Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har i december måned bevilliget to nye projekter til BaptistKirken og vores partnere i Rwanda og Burundi. I Rwanda er et nyt Timotheus ledertræningsprojekt bevilliget. Projektet inkluderer denne gang også spare- og lånegrupper og ledere fra cirka 30 menigheder. Projektet afvikles sammen med baptistkirken i Rwanda (AEBR) og Bethelkirken i Aalborg.
I Burundi har vi sammen med Dutabarane fået bevilliget et projekt, der skal forebygge vold mod kvinder og adressere familieplanlægning. Derudover tilbydes deltagerne også medlemskab af spare- og lånegrupper. Der er bevilliget op til 800.000 kroner i begge projekter.
Morten Kofoed fortæller fra Rwanda: “Begge projekter er særdeles relevante hernede, og vores partnere er glade for, at de kan fortsætte aktiviteterne indenfor disse områder, som de allerede har en del erfaring med. Kirkerne kan virkelig være med til at gøre en forskel, både når det drejer sig om sensitive emner som vold mod kvinder og familieplanlægning, men også bedre levevilkår for de mange fattige i landene.
Husk – også i denne juletid – vores partnere i Rwanda og Burundi i jeres forbøn. Du kan også støtte arbejdet ved at sende en gave til konto 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483.